Hotelferie og weekendophold i Sverige

Hotelferie og weekendophold i Sverige

Ta på weekendophold i Sverige til billige penge, her er tips til steder du kan overnatte til fornuftige penge, uden at skulle gå ned på luksus.

Kursen i Sverige er fordelagtig og da momsen på både mad og hotelovernatninger kun er på 12 % er der penge at spare på at holde ferie i Sverige og at købe madvarer med hjem.

Husk at der hverken er sukkerafgift i Sverige og at der kan spares store penge på slik (godis), sodavand og chokolade.

Jeg har lavet links til steder, hvor du kan finde både gode og billige hoteller i Malmø, Helsingborg, Gøteborg og Stockholm. Så hvis I har lyst til at holde et par dages hotelferie eller en forlænget weekend med byferie, så check nedenstående forslag.

Hotel i Malmø

Malmø er en skøn by med masser af shopping muligheder, skøn kultur med koncerter og underholdning for børn. Eller hvad med en tur på Lille Torget, hvor der er proppet med udendørs restauranter og en super stemning. På Lille Torget er der opvarmning på næsten alle udeserveringer, så det reelt er muligt at side udenfor en stor del af sommer halvåret.

Husk også at der i august er festival i en hel uge, hvor der er flere hundrede koncerter og masser af underholdning. Klik ind og læs mere om Malmø Festival her.

Jeg har selv personligt boet på flere hoteller i Malmø, når jeg har inviteret min kone med på weekendtur til Sverige. Må jeg anbefale dig at bruge nogle af Nordic Choice Hotellerne, for der får I rigtig meget for pengene, fede hoteller med fin indretning og de fleste ligger centralt i Malmø, så det er nemt at gå ud og spise i Malmø by, hvis altså ikke lige I vælger et af de tilbud, hvor både morgenmad og aftensmaden indgår.

Nordic Choice Hoteller i Malmø

Klik ind og se de 5 Nordic Choice Hoteller der ligger i Malmø.

Hotel i Lund

Photo by Karl JK Hedin on Unsplash

15 minutters kørsel fra Malmø finder du den hyggelige by, Lund.
Lund er en universitetsby og derfor emmer denne by af hyggelige caféer med rimelige priser (specielt når vi også har kursfordelen), hyggelige butikker og autentiske madbutikker, hvor du kan shoppe lækkert brød, oste og forskellige former for pølser.

Planetstaden Nordic Choice Hotel i Lund

Copyright BilligtIsverige.dk

Jeg havde inviteret min kone på en hyggelig weekendtur til Lund og jeg havde valgt at booke os ind på Scandic i Lund, for de havde et godt tilbud. Men da vi ankom, så var hotellet fyldt med børnefamilier og da vi var på kærestetur, så var det ikke lige det mest hyggelige sted og være.

Inden vi tog afsted havde jeg kigget på Planetstaden, der er et Nordic Choice Hotel og jeg havde set at de både havde SPA, fitness faciliteter, pool og Sauna. Efter den første nat på Scandic gik vi en tur forbi Planetstaden hotellet og vi gik ind og bestilte en hotelovernatning for den næste nat.

Da vi checkede ind på Planetstaden satte vi vores kufferter på værelset, gik direkte til SPA området, hvor der var adgang forbudt for børn og unge under 25 år. Her var der pool med den skønneste udsigt over byen, 2 saunaer hvor den ene næsten hænger ud over bygningen (se ovenstående billede).

Vi havde en super skøn dag og middagen (som indgik i prisen), blev indtaget i deres hyggelige restaurant, sammen med en god flaske rødvin.

Dette hotel ligger også i perfekt afstand fra byen, så det er nemt at gå en tur ind i byen. Der var også gratis parkering på hotellet´s egen parkeringsplads.

Der var et skønt område, med senge man kunne ligge og nyde noget køligt og drikke, imens man nyder udsigten over Lund by.

Ønsker du selv at opleve dette sted, så klik ind på linket herunder og book en overnatning.

Klik her for at booke din overnatning på Planetstaden Nordic Choice hotel.

Hotel i Helsingborg

Helsingborg er en skøn handelsby, hvor du næsten står i centrum når du kommer over med færgen fra Helsingør.

Hvis du kommer til Helsingborg i weekenden, vil du helt sikkert høre mange danske stemmer i de små gader, som er fyldt med spændende forretninger og hyggelige cafeer.

Nordic Choice Hoteller i Helsingborg

Klik ind og se de 3 Nordic Choice Hoteller der ligger i Helsingborg.

Hotel i Gøteborg

Sveriges næststørste by er Gøteborg og her finder du et kæmpe udvalg af både butikker, shoppingstræder og indkøbscentre. Er det underholdning du leder efter, så er her Lisaberg, store arenaer med koncerter og udstillinger.

Du kommer nemt til Gøteborg fra Frederikshavn med færgen og hvis du er på gennemrejse til et andet sted i Sverige, så skulle du unde dig en overnatning i Gøteborg og opleve aftenstemningen en dejlig sommeraften.

Jeg havde inviteret min kone med på en weekendtur til Sverige og denne gang overnattede vi i Gøteborg. Jeg havde booket 2 overnatninger på Clarion Hotel Post, der er den gamle postgård, der er ombygget til et super lækkert hotel.

Vi var så heldige, at vi havde lykkedes at booke med aftensmaden inkluderet i prisen, men det er ikke så tit de har det tilbud. Vi fik den skønneste 2 retters menu i en super hyggelig restaurant, hvor stemningen var i top.

Det er sjældent, at jeg bor på et hotel, hvor alt er så lækkert designet som på Clarion Post Hotel. Det var virkelig imponerende og swimmingpoolen på toppen af bygningen, med udsigt over både by og bjerge, satte prikken over i ét.

Hvis du vil booke dette hotel, så klik ind på dette link og bestil direkte på hotellets webside.

Der findes 10 andre Nordic Choice hoteller i Gøteborg, så der er masser af muligheder for at opleve byen.

Du kan se dem alle på dette link.

Radisson Blu hoteller i Gøteborg

Radisson Blu er en kæde af luksushoteller, der er en del af Radisson Hotel Group. Kæden er kendt for sin høje standard af komfort og service, og deres hoteller findes i storbyer og rejsemål over hele verden.

Der ligger 2 gode Radisson hoteller I Gøteborg, det ene i centrum, som er lidt ældre og så Riverside, som er et nyere hotel, der ligger på den anden side af vandet og hvor der er udsigt over vandet (fra suiterne).

Når du skal fra Riverside hotellet og ind til byen, så går du ca. 300 meter over til et lille færgeleje, hvorfra der sejler en lille personfærge, hvor du på 12 min. er næsten i centrum af Gøteborg.

Færgen er gratis og sejler i dagtimerne. Hvis du skal frem og tilbage om aftenen, så brug Uber, det koster kun ca. 90 DKK at komme over til den anden siden.

Der findes et parkeringshus med ladningsfaciliteter til el-biler, lige på den anden side af vejen og overfor hotellet. Jeg vil anbefale at du blot lader din bil stå i dette parkeringshus og så tager færge eller Uber. Det er nemmere og billigst i parkeringsafgift.

Klik in på dette link og kom til Radission Riverside

Klik ind på dette link og kom til Radission Gøteborg der ligger i centrum


Hotel i Stockholm

Stockholm er Sveriges hovedstad og byen er bygget på en masse øer, hvilket betyder at der næsten altid er vand i nærheden. Et utal af broer binder byen sammen og det kan godt være lidt af en kunst at finde rundt, men med en navigation er det ret nemt.

Der er 670 km til Stockholm, når du er kommet over Øresundsbroen, men det er noget nemmere at flyve.

Nordic Choice Hoteller i Stockholm

På dette link kan du klikke ind og se de 16 hoteller Nordic Choice Hotels har i Stockholm.

Fly til Stockholm

Har du brug for et fly til Stockholm, så kan du se hvor du bestiller her.