Widgetized Section

Go to Admin » Appearance » Widgets » and move Gabfire Widget: Social into that MastheadOverlay zone

For Børn

Sverige er et perfekt sted, hvis man har børn. Her er altid super børnevenligt og her findes masser af oplevelser for hele familien.

Her er masser af forlystelsesparker og alle udendørsaktiviteter i Sverige henvender sig til hele familien. Her kan I tage på kanotur, stå på ski, cykle og meget andet.

I nedenstående vil jeg komme med forslag til forskellige aktiviteter, som børn vil elske. Så har I børn og overvejer I at tage til Sverige, så sæt jer til rette imens jeg vil fortælle og linke til nogle af de populære steder for børn og voksne i Sverige.

Astrid Lindgrens verden.

I Vimmerby finder I Astrids Lindgrens verden, som er spækket med alle de figurer vi kender fra da vi selv var små. Her finder du Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg, Madicken og en masse af de andre figurer.

Her får I mulighed for at se og opleve dem alle i levende live, I vil se Pippi blive jagtet af politibetjentene, I vil se Persson lave ballade og I vil se Emil drive sin far til vanvid. Alle de kendte figurer laver shows dagen lang og jeres børn vil simpelthen elske det.

Astrid Lindgrens verden ligger godt 4 timers kørsel fra Øresundsbroen, så det kan anbefales at kombinere turen med en overnatning eller to. På websiden finder du også forslag til overnatninger og pakkepriser på både overnatning og indgangsbilletter.

Velkommen til Astrid Lindgrens Verden

Øland (Öland)

Øland er børnenes bedste ø. Det er ø med masser af muligheder for både børn og voksne, hvad enten man vil i forlystelsespark, køre Go-cart eller spille golf. I finder bl.a. en stor forlystelsespark med karruseller, ruchebaner, kæmpe badeland (husk badetøj) og cirkus. I finder Ölands Djur og Nöjespark ved at klikke ind på www.olandsdjurpark.com

På Øland findes der også mulighed for at opleve naturen på cykel og køre rundt og se nogle af alle de skønne ting der findes i naturen. Her er kunst og kultur, skønne madoplevelser og flere forskellige SPA tilbud, så der er ingen undskyldning for ikke at komme hjem som et nyt menneske.

Klik ind på olandsturist.se og find vej til alle oplevelserne.

Skånes Djurpark

Her finder I over 700 nordiske vilde dyr og de har børnezoo hvor børnene har mulighed for at klappe både geder og får. Her finder I både køer, grise, høns og ænder, så børnene får mulighed for at se disse dyr i virkeligheden.I finder også legeplads til børnene og meget andet.

Her finder I link til Skånes Djurpark og siden er på Dansk.

High Chaparral

Her kan I opleve indianere, cowboys og pelsjægere i imponerende shows flere gange om dagen. Dette er ægte western oplevelse for fuld fart og det anbefales at børnene er store nok til at forstå hvad der skal ske, for det kan godt se lidt dramatisk ud. I parken er der mulighed for at ride, vaske efter guld, lave smykker og køre med damptog. Klik ind på High Chaparral og se alt det spændende der foregår.

Liseberg i Gøteborg

Midt i Gøteborg ligger Liseberg, som er en storslået park, med mere end 35 kørende forlystelser. Her finder I alt fra de underholdende til de forlystelser, som ikke er for folk med svage hjerter.

Liseberg minder en del om Tivoli og har også en kæmpestor træ ruchebane, som er verdens største og den er ikke for svage sjæle.

Fra midten af november måned er hele Liseberg omdannet til et julearrangement, vor julestemningen er i højsædet og der dufter at gran og julegløg (alkoholfri naturligvis).

Klik ind på Liseberg og se mere.

Folkets Park i Malmø

Går turen til Malmø, så er Folkets Park et besøg værd. Her finder I Nordeuropas største pariserhjul og når man er på toppen, så er der en imponerende udsigt over hele Malmø.

Her er også minibondegård, hvor børnene kan klappe dyrene og børneteater med masser af underholdning. De har også trådløs opkobling, så har du lyst til at ligge på græsset og surfe på nettet, så er det også muligt.

Fra slutningen af september er det ikke alle forlystelser, som er åbne.

Parken har åbent hele året:

Adresse: Amiralsgatan 37

Bus 5 kører fra Centralstationen.

Det er gratis at komme ind.

Her finder I Folkets Park.

AQ-VA-KUL

Midt i Malmø finder du et kæmpe badeland med vandrutschebaner, bølgemakine, boblebad, sauna, tyrkisk bad og meget mere.

Her er perfekt en varm sommerdag eller en dag hvor det er overskyet og for dårligt vejr til at være udendørs. AQ-VA-KUL er Skandinaviens største badeland og du finder vej ved at klikke på AQ-VA-KUL

Disneyland i Paris

Skal det være lidt mere eksotisk end Sverige, så vil jeg foreslå en tur til Disneyland i Paris. Her er der underholdning for børnene i flere dage og du kan bestille turen gennem DTF-Travel i Sverige og spare penge på bookningen.

Klik ind og se hvad der er af tilbud på en tur til Disneyland

Lalandia i Danmark

Lalandia i Danmark er også et sikkert hit med børn.

Klik ind og se Lalandias tilbud, hvor du får 3 nætter for 2 nætters pris.

Jeg håber at dette giver inspiration til nogle fornøjelige timer.

De bedste hilsner

Kim Rasmussen

Facebook comments:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *