I dag, den 1. juli 2025, er det præcis 25 år siden Øresundsbroen åbnede og for alvor forbandt Danmark og Sverige – fysisk, økonomisk og kulturelt. Det, der begyndte som en politisk vision i 1990’erne, har i dag udviklet sig til en daglig livsnerve for tusindvis af mennesker. Men selvom broen har skabt integration og muligheder, er der stadig områder, hvor forskellene mellem landene mærkes – ikke mindst når det kommer til økonomi og indkøbsvaner.
En politisk vision blev til beton og stål
Historien om Øresundsbroen tog fart i 1991, da den danske og svenske regering indgik en principaftale om at forbinde landene. Projektet blev officielt vedtaget i 1993, og byggeriet gik i gang i 1995. Fem år senere, i juli 2000, blev broen indviet med stor festivitas – og ikke mindst håb om øget samarbejde, integration og vækst i hele Øresundsregionen.
Integration i praksis – og i tal
I dag krydser omkring 19.000 køretøjer broen i døgnet, ifølge Øresundsbro Konsortiet. En stor andel af disse er pendlere, som hver dag arbejder på den ene side af sundet og bor på den anden. Især mange danskere har valgt at bosætte sig i Skåne, hvor boligpriserne er væsentligt lavere, men arbejder fortsat i Hovedstadsområdet.
Men integrationen er ikke kun arbejdsmæssig. Også studerende, kulturinstitutioner og virksomheder drager fordel af den hurtige forbindelse mellem København og Malmö. Alligevel er der områder, hvor integrationen stadig halter – fx i det offentlige system, hvor skat, sundhed og pension stadig er nationale og ikke koordineret på tværs af sundet.
En bro bygget af rabat og svensk kronekurs
For mange danskere handler turen over broen dog ikke kun om arbejde – men i høj grad om at spare penge. Den svenske krone er historisk lav i forhold til den danske, og det betyder, at det kan betale sig at tanke bilen, købe vin, dagligvarer og byggematerialer i Sverige. Ifølge tal fra Øresundsbro Konsortiet og Øresundsinstituttet er det især weekenderne og de første dage i måneden, hvor grænsehandlen over Øresund topper.
Det vurderes, at over 1 million danskere hvert år tager turen over Øresund for at handle i Sverige – og det mærkes tydeligt i butikker som ICA, Systembolaget og Gekås i Ullared. Mange bruger endda broens rabatordninger som BroPas for at få billigere ture – og jo flere ture man tager, jo billigere bliver det.
Vi er tættere på hinanden – men ikke helt i mål
Selvom broen i dag er en naturlig del af hverdagen for mange, er der stadig barrierer. Sprog, kulturforskelle og forskellige regler gør, at samarbejdet mellem myndigheder, arbejdsgivere og borgere ikke altid er gnidningsfrit. Og trods over 5 millioner passagerer med tog og næsten 7 millioner køretøjer årligt, er broen stadig ikke en hvermandsting – blandt andet på grund af prisen.
25 år senere – og stadig aktuelt
Øresundsbroen blev bygget som en investering i fremtiden, og det må siges at have båret frugt. Den har givet os nye jobmuligheder, billigere indkøb og en lettere adgang til vores svenske naboer. Samtidig er den et monument over, hvordan infrastruktur kan binde regioner sammen – selv på tværs af valuta, love og traditioner.
Men der er stadig et stykke vej igen, før integrationen er fuldendt. Og måske er det netop de økonomiske forskelle, fx den lave svenske kronekurs, der – ironisk nok – i dag er en af de største drivkræfter for danskere til at bruge broen.
Vil du også spare penge i Sverige?
Så læs vores guide til de bedste steder at handle i Sverige her – og husk at regne på både broafgift og valutakurs. Det betaler sig!