Mobilia

Mobilia

Mobilia.se er det indkøbscenter som er tættets på broen og et center der har eksisteret mange år.

For et par år siden gennemgik centret en større renovering og udbygning af Malmborgs og i de kommende år vil hele Mobilia blive bygget om og det ser super interessant ud.

Her på dette link finder du en komplet oversigt over alle butikker i Mobilia. Jeg vil anbefale dig at starte med Södra Huset, da der er flest butikker.

Der findes mange butikker i Mobilia og jeg har derfor valgt kun at skrive lidt om nogle af dem, da det ellers vil blive ret omfattende. Men har du en god anbefaling til en butik og har lyst til at dele den med andre, så lav et lille skriv og send teksten til mig i en mail (kim@billigtisverige.com) så arrangerer jeg at butikken og din tekst bliver lagt op.

I Mobilia finder du bl.a. følgende butikker:

Malmborgs (butik 1 ved indgang B) er et stort supermarked, med super lækker frugtafdelingen, delikatesse og en fiskeafdeling, med lækker frisk fisk. De har også en stor samling af økologiske produkter, under deres eget ICA brand. Priserne på økologisk mad er noget billigere i Sverige end i Danmark, hvilket gør det super nemt som Dansk i Sverige at vælge økologisk mad. Malmborgs har også en stor afdeling med produkter for allergier. Her finder du bl.a. Soyamælk, rismælk og glutenfri mad. Ifølge de oplysninger jeg har fået fra folk der køber disse produkter, så er der nogle gange imellem 30 og 50% at spare på at købe allergivenlige produkter i Sverige i forhold til i Danmark.

X-change (butik 72 ved indgang B) har vekselkontor ved indgangen der ligger ved Malmborgs. Der er tit en pæn kø for at veksle penge, men det er ikke nødvendigt, medmindre du skal have lidt kontanter. Alle butikker i Mobilia tager mod kort, så varm du bare Visa/Dankortet op og slå dig løs.

Alternativt kan du benytte dig af kontantautomaterne, som finde på nordsiden af Södre Huset (markeret med nummer 41) og ved indgang E på Norra Huset.

I Nordea kan du også hæve penge, men der er også tit lang kø.

H&M (butik 23 ved indgang A og B) har en stor butik og behøver næppe en større præsentation. Forskellen fra H&M i Danmark er at her køber du til Svenske priser, som i de fleste tilfælde er billigere end i Danmark. Så hvis du synes H&M er billige i Danmark, som kom en tur til Sverige.

Sko er billige i Sverige og du finder følgende skobutikker i Mobilia; Din sko, Nilson Skor og Ecco (butik 4), Wedins skor (butik 35).

Radio og TV butikker finder du i Norra Huset og her findes der der følgende butikker; Expert (butik 60), SIBA (butik 63), ONOFF (butik 65).

Systembolaget (butik 62 og indgang direkte fra parkeringspladsen) finder du også i samme bygning. Nu griner du sikkert og tænker at jeg må ha drukket, når jeg anbefaler jer at tage en tur på Systembolaget. Men det har jeg ikke, her oplever du hvordan svenskerne køber deres vin, sprit (udtales; spriiit) og øl.

Ved jul og påske, finder du mange specialøl fra hele verden og det er vel og mærke til priser, som du ikke kan få dem for i Danmark. Så et godt sted og varme op til julefrokosten og påskefrokosten er her.

Køb nogle forskellige øl og lav jeres egen private ølsmagning, hvor I giver hver øl point. Så ved du hvad du skal købe af øl næste gang du kommer forbi systembolaget. Men køb snapsen hjemme i DK.

Deres adresse er: Per Albin Hanssons väg 40 · 214 32 Malmö

Herunder finder du et kort som viser dig vej til Mobilia.

5 Responses to "Mobilia"

  1. Pingback: Åbent hele Påsken i Sverige | Billigt i Sverige

  2. Pingback: Prøv en herretur i Sverige med fede biler, båd og fiskeri | Billigt i Sverige

  3. Pingback: Elgiganten i Malmø, finder du 2 steder | Billigt i Sverige

Leave a Reply

Your email address will not be published.